Nr 15
Nikolai Winther Sørensen
Fødselsdato 30 - 11 - 1979
Ord af Kjær (og Nicki), sidst opdateret den 29 januar 2008

Skarp, skarpere, Winther! Der skulle en langhåret nakskovit til at bryde Kjærs regime hvad angår titlen som Årets Topscorer. 2007 blev året hvor Winther endelig fik lidt løn som fortjent, og toppede listen for flest scorede mål med 26 træffere…og så endda i A-rækken! Om det er nok til at blive Årets spiller 2007, kan kun tiden vise.

Af uddannelsesmæssige årsager var Winther ikke i stand til at spille særligt mange kampe for Rubicon de første par sæsoner. Velkendte steder som Slagelse, Odense og Nr. Snede har holdt ham fra København, men da han inden sæsonen 2004 flyttede hertil, fik Rubicon efterfølgende et ordentligt boost. Hans CV er efterfølgende udbygget med 68 kampe, hvor i han har scoret 86 mål, lavet 44 assist og været kåret til dagens spiller 10,5 gange. Velkommen til, siger jeg bare.

Som startende angriber og med et sæt hår mange i klubben misunder ham, er han af det stof Totti’ske drømme er gjort af, og som den italienske darling, bringer også Winther lidt glamour til klubben; god teknik, glimrende pasningsspiller og en evne til at score fra de mest umulige positioner og vinkler – og det ser altid nemt og godt ud. Desuden gør han noget som alle vi andre kan lære noget af; han kæmper hele tiden en vis legemsdel ud af bukserne, hvad enten spillet flyder for ham eller ej.

Derudover er Winther et at de mest sociale mennesker klubben har: Er der hygge er han med, er der fest er han klar, er den kedelig skal han nok sætte fut i den. Kombiner dét, med hans evner på banen og du har en af de bedste og mest vellidte spillere i Rubicon. Evner, hårbånd og modebevidst; som en fodboldens Bjørn Borg er Winther det nærmeste The Rubicons kommer en stjernespiller.


 
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
I alt
Kampe
7
1
7
5
17
17
9
21
88
Mål
1
1
6
4
13
32
12
26
98
Assists
0
0
8
1
9
18
4
13
53
Dagens spiller (*)
-
1
2
1,3
3,5
4
0
3,1
15

(*) Det var først i 2001 vi besluttede at kåre en "Dagens spiller" efter hver kamp.