Årets
spiller 2001 og 2002 måtte i 2003 lide den tort at blive ”degraderet”
til forsvarsspiller. Og hvorfor? Jo, fordi Nicolaj er en alsidig
boldspiller, der uden problemer kan spille både i forsvaret
og midtbanen. Nu hvor vi igen er nede i C-rækken, kommer der
nok andre boller på suppen, for som man kan læse af
statistikken for 2000-2002, er Jyden impliceret i en del scoringer
for Rubicons.
Fleksibilitet,
vilje og overblik er hvad der kendetegner Nicolajs boldspil. Han
vil naturligvis nedtone sin egen indflydelse på Rubicons spil
– det er noget jyder gør, spørg mig ikke hvorfor
– men faktum er, at det skaber ro at have Nicolaj liggende
ved siden af sig på banen. Han læser modstanderens opspil,
og timer sine indgreb så bolden kan fratages modstanderen
frem for at takle.
Stabilitet
og vilje har han alle sæsoner haft på banen, og efter
Signe har fået bil (som han plejer at udtrykke det) kører
han den lange vej fra Vedbæk til træning på Amager.
Ikke at han ”behøver” at træne så
ofte som os andre, da han – set ud fra en Rubicon-synsvinkel
– er i glimrende form, men hans deltagen i træningen
sikrer gerne, at Della og Koch er at se til træning også,
da de kan køre den lange vej med i bilen.
Nicolaj
er ydermere den spiller, der, sammen med Kasper, deler andenpladsen
på listen over flest spillede kampe for Rubicon. |
|
|