Formand, Solkonge eller bare Nicki – tvært barn har mange navne. Og det er svært ikke at være lidt tvær, når man som Nicki, skal tage sig af stort set alt i den stolte boldklub Rubicon af 1999. Jobbet indbefatter bl.a. de ikke altid lige sjove beslutninger angående økonomi, startopstillinger samt sørge for, at folk møder op de rigtige steder til de rigtige tidspunkter.

Tvær, kan også siges om selve spillet på banen. Der råbes og dirigeres, men når det gælder, er det formanden, der går forrest i kampen og ofte ofrer han sig og tager en tørn i forsvaret, selvom det absolut ikke er yndlingspositionen. Og et kig på statistikkerne viser at formanden faktisk har evner som spydspids, idet han er alle tiders topscorer i klubben. Men som en anden Morten Olsen, der startede som angriber og sluttede som libero, er også Nicki med alderen rykket længere tilbage på banen. Og med sit store overblik og teknisk højt anlagte forsvarsspil, bringer det minder om de senere år af legenden Baresis spil – hvilket, på trods af 7-mandsbanen, både indbefatter den klassiske offsidepositur og det ikke overvældende løbepensum.

Men Nicki tager grundlæggende de sure tjanser af en simpel årsag; han kan lide det. Og vi andre er dybt taknemmelige for indsatsen, selvom det ikke altid virker sådan. For, hvad formanden har indset og vi andre ignorerer, så skal man igennem det sure for at nyde det søde, som i dette tilfælde er det omgivende kammeratskab – ikke sjældent ledsaget af den klassiske efter-kampen-bajer. Nicki er manden der, på og uden for banen, holder sammen på det hele. Kort og godt: Uden Nicki, ingen klub.