Nr 2
Rasmus Kjær Kristiansen
Fødselsdato 02 - 12 - 1979
Ord af Nicki , sidst opdateret den 29 januar 2008

’Kjær’ er uden sammenligning det navn der oftest anvendes i referaterne af klubbens kampe. Det skyldes ikke blot han har spillet 117 kampe i den blå trøje, men nok så meget hans imponerende statistik med 166 mål, 143 assists og 26 kåringer som dagens spiller. Han er med andre ord spilleren som modstanderen bør frygte mest, og det i sig selv flytter deres fokus væk fra os andre, så vi har mere frihed til at skabe spille uforstyrret.

Som flere andre i klubben fik Kjær sin fodboldopdragelse i Nakskov Boldklub, hvor han var fast del af det bedste hold i sin årgang, inden turen gik væk fra øen. Et par år i Aalborg hindrede ham i mange kampe – kan vi i teorien give Kjær skylden for de første middelmådige par sæsoner? :o) – men alligevel fik han i sine 11 kampe de første to sæsoner scoret 18 mål og lavet 15 assists.

Det er dog år og dag siden nu, hvor han bor på Amager sammen med Johanne, og han har år efter år leveret varen igen og igen på banen. At han ’blot’ er kåret til Årets Spiller to gange er tæt på røveri ved højlys dag, da han har været topscorer 5 år i træk (2002 til 2006) og ydermere har flest assists på samvittigheden i fem sæsoner. Jeg skal så til gengæld tilføje, at han som minimum bliver nr. to i disse afstemninger, så vi glemmer ham ikke helt.

Kjær er teknisk fremragende med et Laudrupsk overblik, og besidder ydermere viljen til at lægge et sandt arbejdsraseri for dagen. Og hvis vi andre ikke kommer op i samme gear (er det overhovedet muligt?), bliver der dirigeret og gestikuleret. Det er imidlertid helt ok, for han er den eneste der kan være her, der og alle vegne på banen…på samme tid, vel at bemærke!


 
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
I alt
Kampe
5
6
14
16
17
21
20
18
117
Mål
9
9
23
16
20
42
26
21
166
Assists
8
7
14
7
23
42
18
24
143
Dagens spiller (*)
-
2
1,8
5
2,1
7,5
4,5
3,1
26

(*) Det var først i 2001 vi besluttede at kåre en "Dagens spiller" efter hver kamp.

Højde / vægt 180 cm, 79 kg
Position Midtbane
Tidligere klubber Nakskov Boldklub - med mere og/eller (?) mindre udtalt succes.
Favorithold Juventus
Favoritspiller(e) Michael Laudrup, Roberto Baggio, Alessandro del Piero (og et bud på en kommende: Messi)
Styrke Målfarlig og spilstyrende midtbane med overraskende stort løbepensum (på en 7-mandsbane)
Svaghed Synes det er klart sjovere at angribe end at dække op – det har forsvaret sikkert bemærket
Favoritmusik Neil Young, Bossen, Dylan, Van Morrison, Emmylou og af de nyere Pearl Jam, Strokes, Ryan Adams, Bright Eyes og mange andre.
Favoritfilm Ingen specifik favorit, men mange ynglinge: Scorsese-film, alt med Humphrey Bogart (specieltThe Big Sleep, Casablanca og The Maltese Falcon); af nyere: The Straight Story, Æblemostreglementet (god film, middelmådig bog), Wonder Boys, Garden State og hvad de nu ellers alle sammen hedder.
Titler for Rubicon Årets Spiller 2004 og 2005
Topscorer 2002 (23 mål), 2003 (16 mål), 2004 (20 mål), 2005 (42 mål) og 2006 (26 mål)
Flest assists 2002 (14 stk), 2004 (23 stk), 2005 (42 stk), 2006 (18 stk) og 2007 (24 stk)
Rekorder Alle tiders målscorer (166 mål)
Alle tiders flest assists (143 stk)
Flest kåringer til Dagens Spiller (26 gange)