Nr 4
Kasper Pedersen
Fødselsdato 02 - 01 - 1980
Ord af Nicki , sidst opdateret den 29 marts 2004

Kasper har set meget Tipslørdag med Tommy Troelsen, og det har uden tvivl sat sine markante spor på hans tanker og spillestil. Der bliver gået til makronerne når Kasper takler, skyder og sparker bolden væk fra farezonen. Det har resulteret i et par gule kort, men til gengæld har det reddet Rubicon fra at indkassere en del mål, så det er et godt bytte.

Et skud på mål kan måske godt ende laaangt fra det tiltænkte sted, men så får vi jo god tid til at luske tilbage i forsvaret igen. At Kasper er sat til at spille i det centrale forsvar er ikke et tilfælde, da de tidlige teenageår blev brugt som forsvarsslider for NB's tropper. Han er dog ikke bleg for at tage en tørn frem af banen, og når det sker, er det med 100 % fokusering på at få afslutning på angrebet. Kasper ved nemlig godt, at hvis der ikke kommer en afslutning på angrebet, risikerer vi et kontra vendt mod vores mål.

Hvad der ikke fremgår at klubbens statistik er, at Kasper har rekorden i selvmål. Vi er ikke helt sikre på antallet, men vi tager chancen og siger 3 stk. på den konto. Det ene blev sat ind via hælen op under overlæggeren! Vi lader billedet stå. Og når talen falder på rekorder, skal det nævnes at Kasper, sammen med Nicolaj Hermansen, deler andenpladsen over flest spillede kampe for Rubicon. Vi takker for indsatsen indtil videre, og regner med endnu flere kampe fra din side.


 
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
I alt
Kampe
13
15
15
16
15
21
19
11
125
Mål
0
1
1
0
1
6
0
0
9
Assists
0
2
2
2
2
4
1
1
13
Dagens spiller (*)
-
0
1
2
2
2
1
0
8

(*) Det var først i 2001 vi besluttede at kåre en "Dagens spiller" efter hver kamp.

Højde / vægt 185 cm / 78 kg.
Position Forsvar
Tidligere klubber Nakskov Boldklub, Aage Koch firmafodbold Nakskov
Favorithold Wolverhampton Wanderers FC
Favoritspiller(e) Thomas Wendel
Styrke Fightervilje
Svaghed Scorer for få mål
Favoritmusik Bruce Springsteen
Favoritfilm Jeg ser ikke særligt mange film, så jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen.
Beskæftigelse Cand.ling.merc, translatør & tolk i engelsk.
Titler for Rubicon Årets Spiller 2006