Det kom ikke som det store chok for de tilstedeværende medlemmer ved årsfesten 2000, da Søren blev kåret til Årets Spiller i klubbens første sæson. Vi havde lidt snaps i blodet på det tidspunkt, så det er lidt uklart med stemmefordelingen, men det var omkring halvdelen af samtlige stemmer.

Uden Boysen i forsvaret havde det set meget skidt ud for Rubicons målscore. Han er fremragende i hovedspillet, og han trækker sig aldrig i en takling. Ydermere tør han tage chance udefra, hvilket i sig selv ikke er ubetinget positivt. Ikke overraskende, at han er det klare valg som vice-anfører. Mange skudforsøg er set brage langt forbi mål, men 7 mål og 7 assists i 28 kampe af en forsvarsspiller taler sit klare sprog.

Hvor underligt det så end lyder, så er Søren aldrig til træning! Der er andre ting at tage sig til i livet, og så længe han fortsætter med at levere en solid indsats i kampene, sættes han ikke af holdet. Heine Fernandez har jo også privilegier! Boysen er også at finde på DTU's fodboldhold, hvor han er målmand (!?!). Det rygtes at det er et godt hold, men det må være særdeles udemærket hvis de har råd til at anvende vores forsvars-krumtab på målmandsposten.