(
2 - 0 ) ____________________________________________________________________________________________ |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
________________________________________________ OM B. 1991 I vores første møde mod dem denne sæson spillede vi 2-2. Deres to sidste sæsoner har resulteret i følgende: 2008
(Mester-rækken) 2009
(Mester-rækken) ________________________________________________ REFERAT Lørdagens kamp var endnu én i rækken af vigtige kampe for Rubicon. Vi kæmper med næb og kløer for at skulle undgå nedrykningsspillet - ja, og potentielt også en direkte nedrykker uden mulighed for 'appel' - og vi kan bruge alle point der falder vores vej. Der kom imidlertid grus i maskineriet allerede fra formiddagen af, da Kjær ringede og meldte afbud grundet sygdom. Det værst tænkelige afbud var en realitet, men heldigvis kunne Bæk skaffe den unge lærervikar Arne, der viste sig at være en rigtig fin erstatning for Kjær på den vitale midte af banen. I forsvaret var vi dog også hårdt ramt. Martin var gudskelov tilbage på stregen, men både Nicolaj og Lappi var ude og føjte andre steder. Den normale akse var derfor brudt sammen, så det var en frisk konstellation vi forsøgte os med. Det gik sådan set også fint nok det meste af tiden, men B.1991 var uheldigvis for os lige den tak bedre. Ganske som Komfort, spillede de bolden meget og løb endnu mere. De gjorde det svært for os, og i længden kunne vi ikke holde os tæt nok på manden til at gøre det ’svært nok’ for dem. De kom derfor frem til chancer her og der, og det var ikke chokerende som sådan da de kom foran. Offensivt var vi udfordret. Vores topangriber Winther var tilbage i folden, men uden Kjær spiller Rubicon på andre tangenter end normalt. Arne viste sig at være god både med og uden bold, og sammen med Boysen gjorde midtbanen god figur. Men oftest var det angreb med tre mand...og det er for lidt. Vi havde ikke kræfterne/kvaliteterne til at supplere angrebet med en back eller to, og da vi ikke havde Kjærs eksplosive raids at gøre godt med, var opspilsmulighederne for få, og Winther måtte se skønne spildte kræfter bliver til frustration, når endnu en potentiel mulighed løb ud i sandet. Bagud med 0-2 ved halvleg var der so-so stemning i truppen. Det var ikke umuligt, nej, for de var ikke klasser bedre end os, men omvendt var det ikke jordens største og farligste chancer vi fik stablet på benene. Da B.1991 ydermere skiftede målmand i halvlegen, blev vi bekendt med at det var en markspiller de havde på stregen. Det kunne og skulle udnyttes, og det gjorde vi så. I en situation hvor der er klumpspil i 1991's felt, sender Winther en afslutning afsted. Mikkel laver noget der ligner en håndbold-screening inde ved målstregen, og ind lusker bolden sig til 2-1 reducering. I den efterfølgende periode har vi et par fine tilbud, og især WInther har en stor chance da en 1991-mand totalt kikser en aflevering, og spiller Winther fri til chance. Keeperen redder dog, og tættere kom vi ikke for alvor på point. For pludselig går det galt. Vi indkasserer nogle hurtige mål; vi underløbes i forsvaret og ender med at stå forkert i opdækningen. Det koster to mål i lørdags. Så får de et mål fordi jeg bliver snydt da en 1991-mand undlader at heade til en bold, og kort efter scorer de igen. Bang-bang-bang, og så var der ikke mere at spille om. Arne laver en rigtig god solopræstation til slut, hvor han afdribler en mand og flot sparker bolden ind fra distancen. Men det var "for lidt og for sent". Nederlaget var en realitet, og med én kamp tilbage ser det dystert, mørkt og let's face it, faktisk lettere sort ud. Vi er placeret som nr. 10 med 18 point for 21 kampe. Lige under os er Fodboldorkesteret (FO), der for 20 kampe har 15 point. De kan altså potentielt stryge forbi os på egen hånd, og sikre at vi rykker direkte ned. Værst er dog, at de først spiller deres to sidste kampe EFTER vi har spillet vores sidste. Når vi den 9 er færdige, kan vi så stiltiende kigge med på resultaterne når FO spiller hhv. den 10 og 16 oktober. Irriterende! Lige over os ligger GF-76 med 19 point for 21 kampe, og idet vores målscore er patetisk sammenlignet med deres, er det ikke nok for os af få uafgjort på lørdag. Kravet er altså en sejr mod Atlas, og så må vi se om skuden flyder eller synker til bunds. Forza Rubicon! Referat af Nicki Rasmussen ________________________________________________ ________________________________________________ |
|
Målscorere (assist)
_______________________________ Dagens spiller : Winther og Arne med hver tre stemmer _______________________________ Gult kort : Ingen Rødt kort : Ingen _______________________________ Tilskuere : Robert _______________________________ |
||||||||||||||||||||||||||||||||