________________________________________________

OM HANCOCK ATHLETIC

I vores første møde mod dem denne sæson tabte vi 4-7.

Deres to sidste sæsoner har resulteret i følgende:

2008 (B-række)

16 sejre, 3 uafgjorte og 3 nederlag. De sluttede som nr 2 med en målscore på 68-29.

2009 (A-rækken)

10 sejre, 3 uafgjorte og 9 nederlag. De sluttede som nr 5 med en målscore på 54-44.

________________________________________________

REFERAT

Skulle lørdagens møde med Hancock Athletic (HA) opsummers til én ikke alt for misvisende sætning, ville det bestemt være ”en helt og aldeles vanvittig kamp”. Det fløj om ørene på os med mål, og da vi hverken havde tilskuere eller reserver til dagens kamp, var der ingen der noterede oplysningerne om de 16 mål ned. Til højre har jeg/vi forsøgt at opstille rækkefølgen for de scorede mål, og det skulle i de fleste tilfælde være i pagt med sandheden. Om det er så er HELE sandheden og KUN sandheden og alt det der, se, det er en helt anden sag ;o)

Martin tog til Spanien samme dag som vi skulle spille, men heldigvis havde Mikkel langt om længe meldt sig klar til at spille ’lidt’. Hans læge mente han kunne klare 5-10 minutter på banen, men det var ligesom ikke noget vi for alvor kunne bruge til noget, så Mikkel gled i stedet ind mellem stængerne. Her kunne han så træne sig i at hente bolden ud af nettet, for der var overordentligt meget at se til. På den positive side måtte HA-keeperen flere gange ind og fiske kuglen ud.

Jeg vil dog skyde på at HA rent faktisk havde flest skudforsøg. Måske jeg tager fejl - og det kan meget vel ske i en kamp hvor der var chancer hver gang man blinkede med øjnene – men HA havde et pænt antal afbrændere. De ramte stolperne flere gange end os, og havde også flere ’dårlige’ afslutninger. De var ikke lige så effektive som os, og det var bestemt med til at koste dem point.

2010 har budt på et utal af brændte Rubicon-chancer, grundet mere eller mindre tåkrummende ringe kvalitet i afslutningerne. Måske det endelig er et afsluttet kapitel, for i lørdags satte vi bolden yderst sikkert ind når vi havde chancen. Vi scorede naturligvis ikke på alt hvad der rørte sig, men vi undlod at være patetisk svage i den afgørende boldberøring, og sørme om bolden så ikke kom over stregen og i mål. Hvordan og hvorledes det helt reelt løb af stablen ved målene er mig umuligt at huske, men sikkert er at Kjær lavede de to første kasser. Den ene mener jeg var en solotur, og den anden var muligvis undertegnede der lagde bolden af til Kjær, der så selv løb depechen i mål. Sidstnævnte manøvre lykkedes for os i flere tilfælde, og viste sig at være et godt våben i en kamp hvor begge hold sendte mange høje bolde frem.

En vigtig mand i luftkampen var Boysen, der med sit eminente hovedspil er en enlig blå trussel i luften – både defensivt og offensivt. Ud over at kæmpe røven ud af bukserne og vinde en masse nærkampe, spillede han sammen med Kjær en afgørende rolle på midten af banen. Det var nemlig en rimelig fysisk betonet kamp, men med en dommer der var markant over niveau, som forstod at tage en indånding og udveksle et venligt ord med aktørerne, blev der aldrig den onde stemning der ’vandt’. Boysen var med i mange målchancer, og fik blandt andet serviceret Kjær ved minimum én scoring. At han ydermere havde tredjesidste fod på andre scoringer, tæller heller ikke ned i den samlede bedømmelse. Endelig skal det nævnes at Boysen lavede noget vi sjældent ser, nemlig en scoring ved hjørnespark.

De mange høje bolde jeg nævnte et par afsnit oppe, var mest af alt et udtryk for hvor mange gange målmanden havde bolden. Der var rigtig mange målspark i begge ender af banen, og begge mandskaber markerede mand til mand over hele banen, så der var ingen ”tril ud”-muligheder som udgangspunkt. Det var især nedtur for os, da Mikkel slet ikke kunne sparke med højreskøjten. Han forsøgte med venstre, men det var hverken vellykket eller yndefuldt. Men når vi ikke så på målmanden tage målspark, blev der spillet bold, og oftest langs jorden. Med Boysen og Kjær på midten, flankeret af spillende backs som Nicolaj og Aske, fik vi kombineret os fint fem over stepperne, uden dog helt at glemme den direkte approach vi ynder og præsterer bedst.

Vi skabte og scorede meget, men var ikke i stand til at holde forsvarslinien hermetisk lukket. HA spillet fint og friskt til, og skønt vi sådan set sad godt oppe i hælene på dem i markeringerne, fik de alligevel skabt chancer og mål. Uden at skulle klandre Mikkel på stregen – for en markspiller der snupper keepertjansen holdes altid skadesfri – så havde vi nok undgået et par scoringer med en skolet målmand. Men som jeg kan se at Røde Romario råber andetsteds på nettet; ”Hvis modstanderen scorer flest mål, må det skyldes inkompetente angribere!” Jeg kan informere Røde om, at nr. 21 scorede hele tre gange i lørdagens kamp. Se, det tror jeg ikke er sket før! ;o)

Vi endte med at vinde, men det gik op, ned, op, ned, etc. indtil vi scorede fire mål i træk og kom foran med 8 – 5. HA nåede at snuse til den varme grød via to scoringerne i slutfasen, inden undertegnede straffede deres manglende markeringer, og fiskede mig til en let sidste scoring, efter Kjær hamrede bolden væk fra forsvarszonen.

På søndag gælder det så kampen om 9-pladsen i puljen. Men en sejr rover GF-76 kan vi komme ved fra nedrykningsspillet, og jeg vil krydse fingre og tæer fra mit eksil i Jylland, i håbet om I hævner 0-2 nederlaget mod dem i første indbyrdes opgør.

Forza Rubicon!

Referat af Nicki Rasmussen

________________________________________________

Næste kamp

________________________________________________

_______________________________

Målscorere (assist)

_______________________________

Dagens spiller : Nicki

_______________________________

Gult kort : Ingen

Rødt kort : Ingen

_______________________________

Tilskuere : Ingen

_______________________________