________________________________________________

OM DE GRØNNE BUDE

I vores første møde mod dem denne sæson tabte vi 1-7.

Deres to sidste sæsoner har resulteret i følgende:

2008 (A-række - samme som os)

7 sejre, 4 uafgjorte og 11 nederlag. De sluttede som nr 10 med en målscore på 59-77.

Vi vandt begge indbyrdes opgør med hhv. 5-2 og 6-3.

2009 (A-rækken)

9 sejre, 3 uafgjorte og 10 nederlag. De sluttede som nr 7 med en målscore på 71-67.

Vi vandt første opgør med 4-3, men måtte nøjes med 4-4 i returen.

________________________________________________

REFERAT

Søndagens kamp var et godt eksempel på, hvordan dag bliver til nat på meget få minutter. Det, der for få stunder siden syntes lige for og inden for rækkevidde, rives brutalt ud af ens hænder og forsvinder ud i intetheden. Og pludselig står man der og vinker mod de tre point der ligeså godt kunne have været vores, men i stedet ender hos De Grønne Bude (DGB).

På sin vis var det vel fortjent nok. De præsterede et forrygende comeback og gav aldrig op. På den anden side misbrugte vi et utal af chancer. Ved stillingen 3-1 i begyndelsen af anden halvleg, havde vi 4 (fire!) gigachancer der blev misbrugt på det skammeligste. Fingeren må og skal peges – i kronologisk rækkefølge – på mig selv (Nicki), Nicolaj og to gange Kjær. Jeg håber vi stadig skammer os!

DGB var placeret på andenpladsen med 30 point, hvilket var 19 mere end vi kunne fremvise. Kun ét hold har indkasseret flere mål end os, så skønt Kjær inden kampen havde bombet 18 mål ind, har det ikke været nok til at udligne de mål der er braget ind i den modsatte ende. I dag gik der desværre kunstgræs-grus i målscorings-maskineriet…men inden da gik det åh så godt. Vi, eller Kjær, skulle ikke bruge mere end syv minutter på at score kampens to første mål. Med assistance fra en stærkt spillende Boysen på den centrale midtbane, fik Kjær sikkert bragt os i front med to scoringer.

Ugens vejr havde tæret så meget på Kløvermarkens baner, at kampen var rykket fra almindelig græsbane til Kunstgræsbane 3. En bane vi kun havde set på fra afstand, og konstateret var grønnere og mere indbydende end den gigantiske lap sandpapir vi normalt spiller på. Så der var dømt tredjegenerations kunstgræs, og tilbagemeldingen er helt klart, at den (naturligvis) er meget bedre end vores normale ’kunstgræsbane’.

DGB spiller normalt på en sådanne bane i Ryparken, og de var gode til at bruge den brede bane, og kombinere langs jorden med et relativt strejf af tålmod. Vi stod dog rigtig godt på banen – fra angrebet og ned – og vi brød ofte deres opspil tidligt. De kunne dog ikke holdes væk fra chancer, og pludselig havde de reduceret. Det var ikke ved alle deres scoringer vi så godt ud, men den første kasse var helt i orden. De spiller godt sammen på et mindre område og finder nøjagtigt den plads de skal bruge for at reducere. Martin - der for fjerde gang denne sæson blev dagens spiller, hvilket betyder han nu overgår selveste Kjær – stod en god kamp og var prisgivet. Senere skulle Martin redde en del chancer, herunder langskud og mand til mand situationer.

Vi når at slå tilbage inden halvleg, da jeg hurtigt tager et frispark og finder Kjær, der finder Boysen, der finder nøglen til døren der åbner op for kampens fjerde scoring. Vi kan derfor gå til halvleg med en 3-1 føring, og alt syntes så rigtigt og godt. Vi havde styr på det. Ingen var trætte. Vi var optimistiske og havde tid til at pjatte lidt. Det viste sig at Bæk efter sigende har valgt at kopiere Prinsegemalens maveparti. Der var bestemt noget Prins Vom over det, men hold det under hatten og lad det blive mellem os. Mum’s the word, og alt det der.

Anden halvleg startede - som angivet længere oppe i teksten - skidt. Vi misbrugte og misbrugte, inden Kjær erobrede bolden og lagde den i det mål, der de første 12 minutter af anden halvleg syntes forhekset. Hurra! Der gik hul på bylden, og tremålsføringen var en realitet. Preben Elkjær har 666 gange udtalt, at 2-0 er den værste føring der er. Efter søndagens nedbrud vil jeg mene, at en 4-1 føring kandiderer til en top 2 placering.

Men hvad gik så galt? Blev vi for magelige da vi snublede over 4-1 sovepuden? Slap vi lidt på speederen og lod 10 procent koncentration gå fløjten? Eller var vi vidne til en trodsreaktion fra et ikke-dårligt spillende DGB mandskab? Var det begge dele? Og blev vi skubbet det sidste smertelige stykke ud over kanten af sort uheld og dårligt karma? Jeg skal ikke kunne svare for den måske, måske ikke, dårlige karma, men uheldige var vi i hvert fald. På fem minutter vender kampen. Først laver DGB en smart 1-2 kombination der snyder Aske, og to minutter senere ser vi mindre heldige ud da 4-3 scoringen finder sted.

I denne periode er min ene fodboldstøvle gået i stykker. Næsten hele bunden er røget af venstre skøjte, så den forsøges repareret med noget skosnørre fra Nicolajs back up-støvler. Jeg misser derfor udligningen, men kan forstå at det er den klassiske nedtur med uheld og manglende overblik der fortsætter. Pludselig står vi helt lige, og medvinden er så hårdt med DGB at man nærmest føler trykket mod egen krop.

Som jeg langt om længe har fået fikset min støvle, er der tumult nede ved baglinien i DGB’s ende. Kjær, der lige som så mange af os ikke håndterer modgang til UG, bringes op i det røde felt efter endnu nærkampssituation. Det ender med noget pufferi, og ud ryger Kjær samt en DGB-spiller. Uden at skulle fornærme den anden herre der røg på bænken, så var det et genialt godt bytte for dem! Vi var pludselig uden vores mojo de sidste minutter af kampen, og pludelig sker det så. Det som naturligt måtte ske. Det, der var SPOT ON i forhold til at beskrive vores sæson indtil videre. I en situation hvor bolden er i luften lige uden for vores felt, og hvor vi er i en 2 mod 1 situation og kan cleare bolden, vælger Lindhardt at heade bolden tilbage mod Martin. Men den snarrådige DGB-spiller lugter lunten – måske inden Lindhardt overhovedet tænder den? – og opfanger bolden for at løfte den hen over den fremstormende Martin.

I de døende minutter presser vi på oppe omkring DGB mål. Bolden ender ude hos Lindhardt, der brager bolden op under overlæggeren og…..ja, og hvad så? Jeg står en meter fra baglinien og ser bolden ramme jorden. Der var drøn på, så det gik helt sikkert hurtigt. Om jeg gerne VIL se den inde, eller om jeg MENER jeg så den inde eller hvordan pokker det nu er, så er det hamrende ligegyldigt når dommerne ikke kan se det fra sin position 20 meter væk. Bolden dømmes derfor IKKE inde, og i stedet fløjtes kampen af 40 sekunder senere. Dermed var der sat punktum for en rædselsfuld halvleg, som jeg glæder mig til en dag at kunne grine lidt af. Det bliver hverken i denne uge eller måned, men engang når det sidste hår endegyldigt har forladt min skallede isse, er håbet at kunne smile og anerkende et fremragende comeback af DGB.

Forza Rubicon!

Referat af Nicki Rasmussen

________________________________________________

Næste kamp

________________________________________________

_______________________________

Målscorere (assist)

_______________________________

Dagens spiller : Martin med tre stemmer

Kjær fik to, mens Boysen, Nicolaj,
Lindhardt og Nicki fik hver én.

_______________________________

Gult kort : Kjær og én fra DGB

Rødt kort : Ingen

_______________________________

Tilskuere : Signe, Tonni og Laura

_______________________________