(
2 - 2 ) ____________________________________________________________________________________________ |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
________________________________________________ OM AC FORZA I vores første møde mod dem denne sæson vandt vi med 2-1. Deres to sidste sæsoner har resulteret i følgende: 2008
(A-rækken: samme række som os) Vi vandt første opgør med 6-5, men tabte returen med 2-4. 2007
(Mester-rækken) ________________________________________________ REFERAT Så kom anden del af sæsonen i gang! Sommeren har været lang og varm, og nu er de fleste tilbage i trædemøllen, hvor end den så er placeret. Første opgave for Rubicon bød på nogle kendinge, nemlig AC Forza. Skønt de var placeret meget bedre end os - de var nr. 3, vi var nr. 8 - havde vi en positiv statistik mod dem. Vi vandt sæsonens første møde med 2-1, og sidste sæson hhv. vandt og tabte vi mod dem. Vi kunne blot mønstre en trup på otte spillere, så for en sjælden gangs skyld var jeg taknemmelig over, at det var almindelig græs og ikke kunstbane der skulle spilles på. Vi havde en masse defensivspillere med, mens der ikke var så mange offensive alternativer at vælge mellem. Komeyer blev rykket op på midten sammen med Kjær, mens dagens anfører, Nicolaj, styrede forsvaret. Vi kom fint fra start, uden dog at være prangende. Faktisk blev vi aldrig prangende, men til gengæld kæmpede vi bravt. Som den endelige score - angivet længere oppe på denne side - indikerer, rakte det imidlertid langt fra. Vi kom ellers bedst ud af starthullerne, da Jonas brydes ACF's opspil, spiller Kjær, modtager bolden på ny, for så at spille Komeyer fri i modsatte side. Komeyer stopper bolden på kanten af feltet, og sender et lettere kikset skud af sted mod keeperen. Sidstnævnte er dog fanget på det forkerte ben, så han må lettere hjælpeløst se til mens bolden snegler sig ind over mållinjen. I den efterfølgende periode kom ACF dog bedre med i kampen. Vi kendte deres nr. 10 meget godt fra tidligere møder, og havde inden kampen også lige sagt et 'obs' til et par Rubiconspillere der lige skulle advares. Desværre var han i helt og aldeles forrygende spillehumør, og han lavede deres fire første mål. Og de var i øvrigt gode. Ved udligningen sætter han elegant bolden ind med indersiden bag om benene, og laver ydermere tunnel på Martin. Senere udlignede han til 2-2 med et flot lop, og det tredje mål var et brag af et langskud. Men så heller ikke mere om ham :o) Bare to minutter efter udligningen, erobrer Kjær selv bolden og sætter kurs mod målet. Fra en rimelig spids vinkel sparker han bolden i mål, så os på sidelinjen kunne fejre scoringen med knyttede næver og råb. ACF fik dog udlignet inden halvlegen, så der blev holdt halvleg ved stillingen 2-2. Vores sammenspil havde ikke været på vanlig højde, så der blev talt om at få mere koncentration i afleveringerne, holde bolden langs jorden, og samtidig spille bolden rundt i egne rækker. Det lykkedes desværre kun i korte perioder af gangen, og i langt de fleste tilfælde smed vi bolden meget hurtigt væk, efter mere eller mindre svage afleveringer. Og i øvrigt gutter; de tre eller fire første indkast vi havde i kampen, blev smidt direkte hen til en modspiller. Hvad fanden sker der? Tror da lige vi skal træne lidt kast inden næste runde. Vi kom hurtigt bagud med 2-3, ogfandt ikke takterne inden de kom på 2-4. Da det femte mål gled ind bag Martin efter et kiks i forsvaret, frygtede jeg at slaget nu endegyldigt var tabt. Martin stod i øvrigt en rigtig god kamp, og fik minimum forhindret tre scoringer efter flotte redninger. Med 11 minutter igen fik Kjær reduceret til 3-5 efter frispark, og de efterfølgende fem minutter var ren og skær indianer-bold. ACF kunne så vel som vi have scoret to mål, men chancerne blev på det skammeligste brændt. ACF scorede dog kampens niende mål, da Rene lige akkurat ikke kan nå op til et indlæg. En ACF-mand pander bolden ind, og så var al gassen røget af den blå ballon. Det sidste mål indkasserer vi mens vi opgivende slår ud med armene. Min note til målet er "forsvaret sejler". Mere præcist kan jeg ikke gøre det. Vi tabte, og vi tabte fortjent. Så er dét sagt. ACF havde ingen svage led. Eller, de havde ingen svage led vi fik udpeget. Min medtilskuer Signe udtalte allerede i første halvleg, at deres keeper så svag ud, men vi havde ingen (læs: nul, nada, zip) chancer hvor vi fik testet målmanden. Alt hvad vi placerede inden for rammerne scorede vi på, så måske vi snød os selv for nogle lette mål ved ikke bare at sende kuglen INDEN for rammerne. Næste uge burde det være en mere overkommelig modstander, idet NB 99 er placeret som nr. 10 i rækken. Nu tabte vi godt nok 2-3 i det første indbyrdes møde, men det er altså et af de blot fire hold der er svagere placeret end os, så trænerstaben forventer en sejr! Og med direktionen åndende i nakken, råber træneren højere end højt, hvis ikke der kommer tre point på kontoen. Kald det bare en trussel - for det er det! Forza Rubicon! Referat af Nicki Rasmussen ________________________________________________ ________________________________________________ |
|
Målscorere (assist)
_______________________________ Dagens spiller : Kjær med fire stemmer Martin fik to stemmer _______________________________ Gult kort : Ingen Rødt kort : Ingen _______________________________ Tilskuere : Signe og Nicki _______________________________ |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||