(
1 - 0 ) ____________________________________________________________________________________________ |
||||||||||||||
________________________________________________ OM AC FORZA De tabte deres første kamp mod NB 99 med 1-2. NB 99 er ikke et dårligt hold, og vi har tabt tre gange mod dem, og kun formået at få uafgjort én gang. Deres to sidste sæsoner har resulteret i følgende: 2008
(A-rækken: samme række som os) Vi vandt første opgør med 6-5, men tabte returen med 2-4. 2007
(Mester-rækken) ________________________________________________ REFERAT Med et afbud op til kampstart, var vi på papiret svækket til kampen. Men dog kun på papiret, da der nu blev plads til at benytte Boysen og Kjær samtlige 60 minutter, hvis da ellers kondien holdt til det. Vi er heldigvis blevet bedre til at improvisere korte ind- og udhop, og det hele gik op i en højere enhed i dag. Eller, jeg lagde i hvert fald ikke mærke til der var problemer. Tilbage på den store kunstgræsbane, var der dømt godt underlag samt plads at boltre sig på. Med nogle meget stærke og fremadrettede backs, var det bare om at bide til bollen hvis man kunne og ville. Og det ville vi. Vi kom rigtig godt over fløjene i dag, og især Nicolaj var gentagne gange ude og husere. Mål blev det endda også til, men desværre i den forkerte ende. En Forza-afslutning med retning mod målspark, bliver desværre tilsat Nicolajs inderside, og så er Martin prisgivet på stregen. Skønt målet faldt tidligt i kampen, var det ikke noget der for alvor nagede. Vi var kommet fint fra start, og spillede bolden langs jorden det meste af tiden, hvis man der ellers ser bort fra vores målspark. Jonas og Winther på toppen, er blevet gode til at tage imod bolden og lægge den for fødderne af Kjær, der så kan sætte turbo mod kassen, og det er et våben der fungerer rigtig godt. Kjærs sigtekorn synes dog lettere ude af kurs, da langt de fleste afslutninger fes pænt forbi mål. Men da vi rent faktisk skabte disse chancer, som altså ikke resulterede i kontrastød grundet boldtab, var det nu helt fint at vi langsomt men sikkert kom tættere på en udligning. Forza var på den anden side også godt kørende. Vi kender dem fra sidste år, og var obs på deres 10’er, der helt sikkert er deres kopi af Kjær. Men som kopier er flest, var han ikke den afgørende faktor som vores original. Han havde bolden meget, og var udfordrende i sine træk og løb, men heldigvis uden samme succesrate som vi tidligere har erfaret på egen krop. Det skal dog også lige råbes højt og klart, at vi stod og kommunikerede skide godt i forsvaret i dag. Det var uden tvivl en af de bedste præstationer vi har leveret i forsvaret, og det er hele vejen rundt. Vi kunne dog ikke fuldstændigt hindre Forza i at komme til chancer, men med kapaciteten Martin mellem stængerne, har vi en mand der kan holde os inde i kampen når der er brug for det. Minimum én superredning blev det til, og hans igangsættelser med lange udkast, er i vid udstrækning uvurderlige i det lange løb. En rigtig god kamp af Martin, der ikke gav noget væk overhovedet. Flere langskud blev klaret og holdt, og så ellers hurtigt i gang og ud over stepperne. Kjær og Boysen spillede også solidt. Begge spillere kæmper røven ud af bukserne, og det gælder både defensivt og offensivt. Nu er begge to jo også gamle midterforsvarere, så de ved godt hvad det drejer sig om, når bolden er på fjendens fødder. Endelig lagde Winther og Jonas det nødvendige arbejde og gejst i presspillet, så Forza ikke fik for meget tid til at overveje næste træk. Generelt var vi tættere på markeringerne end i den første kamp, og vi fik klart mere ind i duellerne. Det gjorde Forza også, men ganske som vi, blev der i langt størstedelen af duellerne holdt et sobert niveau. Faktisk var det en rigtig god kamp at spille, med relativt højt tempo, få irriterende spilstop, og så ellers et angrebsbaseret boldspil, der bølgede frem og tilbage. Vi gik til halvleg bagud med en enkelt pind, men troen på sejr havde vi i behold. Spillet kørte jo også fint. Kjær fik lige ridset nogle offensive tiltag op, og så var det tid til de sidste 30 minutter. Jeg skal hurtigt og ærligt melde ud, at jeg har zip styr på hvornår der skete hvad i anden halvleg. På et tidspunkt gik jeg og tænkte på hvornår pokker jeg skulle udskiftes – det skulle jeg efter 10 minutter – og der manglede vi sølle to minutter af kampen. Min tidsfornemmelse var altså ikke-eksisterende, så jeg beklager hvis situationer nævnes i den forkerte rækkefølge. Kjærs instrukser må have hjulpet, for vi spillede endnu bedre efter pausen. Det kan givetvis skyldes, at Forza begyndte at være lidt slidte, da de ikke havde det store at rutte med på bænken. Når spillet så ydermere bølgede frem og tilbage, koster det kræfter at følge med. Det må også have haft en indflydelse på vores egne udskiftninger, da der helt sikkert er nogle der er skiftet ud på tidspunkter der ikke var kalkuleret med. Men det styrede bænken flot, og jeg lagde som skrevet ovenfor, ikke mærke til det før til allersidst. Efter en spandfuld mere eller (især) mindre succesfulde afslutninger, tog Kjær en revanche af de større, da han genialt sparkede bolden ind til 1-1. Med en ’Romariosk’ tå, blev bolden sat helt oppe i krogen, og det var lige hvad vi havde brug for. Lidt anerkendelse for slidet er altid godt, og sådan en scoring løfter holdet yderligere. Vi fik rygstødet til at spille endnu mere og bedre sammen, og vores kombinationer kørte nu særdeles glimrende. Især ved vores scoring til 2-1 så det godt ud. Jeg husker ikke præcist hvem og hvordan. Men det skyldes sådan set også. At så mange gjorde det godt i dag, at det er svært lige at sige hvem der brillerede hvornår. Faktum er dog, at vi efter 4-5 kombinationer hvor flere var førstegangs, har bolden placeret for fødderne af Boysen. Med en flad inderside sætter han en behersket afslutning af sted langs jorden, og målmanden kan blot se til, som bolden ryger i kassen, helt nede ved den ene stolpe. En rigtig snedig afslutning, og en dejlig afrunding på et godt opspil. Nu skal det ikke gå hen og blive selv-hype det alt sammen, så lad mig lige fremhæve at Forza også snusede til den varme grød i anden halvleg. Ud over Martins rigtig gode redning, havde de en stolpe-ud situation, hvor vi er ved at være på halen i defensiven. På røv og albuer kommer jeg glidende og snitter bolden, så den kun glider på stolpen, og efterfølgende clearer en lang tå fra Boysen en meget farlig situation. OG – og dette vidste jeg først efter det skete, så jeg skal ikke kloge mig vildt på det – så fik Martin sat en stempling ind på Forza terrieren med rygnummer 3. En situation der burde have givet straffe, og som jeg kan forstå at Forza med rette kan føle sig bortdømt på. Det er så anden gang i træk at dommerens kendelser går vores vej, hvilket sådan set også er lidt på tide. Nu husker man nok mest de grumme kendelser, men jeg vil mene at vi generelt har haft mere ud- end optur hvad angår dommere. På ny vender vi kampen til sejr, efter at være gået målløse og bagud til halvleg. En mandfolkeindsats hele vejen rundt, og en præstation vi kan være stolte af. Hvis vi kunne levere sådanne indsatser hver gang, ville det være svært at holde os fra top 3. En passende modstander at prøve styrkeforholdet af mod, er de gamle kendinge fra NB 99. Vi har stadig første sejr til gode mod dem, men hvem siger at femte gang ikke er lykkens gang? Jeg kan desværre ikke spille. da jeg sidder og kukkelurer i Århus omkring kick off. Men jeg vil fra mit jyske eksil, sende Jer opmuntrende tanker og (naturligvis) tilråb! Forza Rubicon! Referat af Nicki Rasmussen ________________________________________________ ________________________________________________ |
|
Målscorere (assist)
_______________________________ Dagens spiller : Nicki med fem stemmer Boysen og Kjær fik hver to stemmer _______________________________ Gult kort : Ingen Rødt kort : Ingen _______________________________ Tilskuere : Signe _______________________________ |
||||||||||||