________________________________________________

OM DE GRØNNE BUDE

Deres to sidste sæsoner har resulteret i følgende:

2008 (A-rækken: samme række som os)

7 sejre, 4 uafgjorte og 11 nederlag. De sluttede som nr 10 med en målscore på 59-77.

Vi vandt begge indbyrdes opgør med hhv. 5-2 og 6-3.

2007 (B-rækken)

12 sejre, 3 uafgjorte og 5 nederlag. De sluttede som nr 2 med en målscore på 63-31.

________________________________________________

REFERAT

Sæsonen er i gang, venner! Og det er pointhøsten heldigvis også, skønt det skulle vise sig at blive op af bakke meget af vejen. Da vi slukørede gik til halvleg, var vi nede med 0-3, men som i alle gode (og dårlige) eventyr, gik det hen og blev en lykkelig slutning.

Ti mand høj var vi mødt frem til kampen, og skønt det blæste pokkers meget på Kløvermarkens anlæg, så jeg med glæde frem til at trille med kuglen igen. Træneren havde opfundet nye tiltag til dagens kamp, hvor kaptajn Lappi var henvist til bænken, mens Wendelinho over vinteren – og uden han selv bemærkede det – er blevet omskolet til (angrebs)back. Offensivt viste det sig i hvert fald at være en god ide, for begge spillere var med en assist med til at sikre sejren. Lappi havde desuden en del med den afgørende scoring at gøre, men mere om dette senere.

Skønt stedet var Kløvermarken, var underlaget græs. Fire af de fem første kampe er på Kløvermarkens til tider tvivlsomme græstæppe. Derudover er græsbanerne mindre end hvad vi har vænnet os til på kunstgræsbanen. Men da kun en meget begrænset procentdel af klubbens spillere har holdt formen ved lige over vinterpausen, er det måske en fordel? En ekstra udfordring var vinden, der blæste med kåd styrke. Den tog meget fat i bolden, og gjorde det svært at spille med lange bolde. Derfor var det oplagt at spille langs jorden, men der skulle gå over 30 minutter før vi begyndte at praktisere en sådan taktik.

De Grønne Bude (DGB) kom bedst fra start. De spillede bolden godt rundt, og var ikke bange for at vende bolden nede i forsvaret, og så spille videre til den anden side. De havde derfor bolden mest, og tvang os til at løbe efter kuglen. Vores markeringer kunne godt have været bedre og tættere på manden, og vi var ikke helt gode nok til at gøre DGB dårligere end de var. Vi var ikke aggressive nok, og som Kjær så mange gange har pointeret, er vi ikke gode nok til at gå ind i tacklingerne.

DGB’s første scoring illustrerede vores problemer meget fint. En grønbluset spiller snyder (alt for) let tre Rubicon-spillere, og spiller bolden ud i kanten af målmandsfeltet. Her kan hans medspiller helt upresset spille end flad bold på tværs af feltet, hvor en Rubicon-mand ikke kan dække begge to DGB-spillere, og med en flad inderside scorer DGB sikkert.

Når vi så havde bolden, smed vi den for hurtigt væk. Vi formåede ikke at spille bolden rundt, og valgte ofte – for det meste? – at sparke bolden frem for at spille. Afleveringerne var for høje, lange og upræcise, så det løb ofte ud i ingenting. Vi undlod helt og holdent at spille den gennem den centrale midtbane, hvor især Kjær ikke blev fodret nok. En del af dette kan i særdeleshed tilskrives, at der simpelthen ikke var bevægelse nok for boldholderen. Dette er en gammel pointe fra undertegnede, men da den bliver ved med at være skærende åbenlys, må og skal jeg skrive det igen-igen.

Vanen tro har jeg ikke helt styr på detaljerne for alle scoringerne, men ved et af DGB’s to næste mål, bryder de os i vores opspil efter en misforståelse mellem Wendel og Warnar, og daffer direkte ned og putter bolden i kassen. Senere er vi så meget langsomme til at få stillet en forsvarsmur ved et frispark, og DGB straffer os ved at score på ny. Det var ikke til at se, at vi havde haft vinden i ryggen de første 30 minutter, og vi kunne luske til pause-the med noget at tænke over.

Pausen var en befrielse. Der blev mumlet mere end talt, men vi var jo sådan set godt klar over, at der skule andre boller på suppen. Mere bevægelse for boldholder, hold afleveringer langs jorden, og så skulle der naturligvis fightes! Vi kom bedre fra start i anden halvleg. Vi mistede ikke bolden, og gav ikke store chancer væk. Vi kunne ikke helt afholde DGB fra chancer kampen ud, men Martin havde sikre indgreb når de kom ned og snusede til vores mål.

Wendel brugte en del tid på at rende efter sin direkte modspiller, men der var heldigvis også kræfter til at komme op til den sjove del af banen. Som kun Wendel nu engang kan, fik han spillet Kjær fri til scoring, og så var vi med i kampen. Scoringen kom efter en god periode, og bare et minut tidligere, havde selvsamme Wendel ligefrem haft et forsøg fra kanten af feltet, men desværre blev afslutningen kanoneret direkte på keeperen.

Bolden blev givet op, men DGB mistede den hurtigt, og Kjær viste sit kølige overblik samt glimrende sparketeknik, ved at afslutte langt ude fra. Bolden sejlede fint hen over keeperen, der lige var en meter eller tre for langt ude af sit bur. Så var vi pludselig kun bagud med én scoring, og så kunne vi skifte kæder med god samvittighed.

DGB vågnede nu lidt op, da de pludselig kunne se deres forspring næsten var forsvundet. Kampen blev mere intens, og der blev givet lidt her, og taget lidt der. Duellerne blev aldrig bidske eller lignende, men begge hold vidste at kampen var inde i en afgørende fase. Winther, der grundet en skade blot nåede at spille seks kampe sidste sæson, var som så mange gange før at finde på toppen, og det virker som om den ’gamle’ topscorer er tilbage i stødet. I tæt nærkamp lige foran mål, kommer han først på Lappi’s flade pasning mod forreste stolpe, og så er der udlignet. Godt lavet!

Moralen var i top, efter 0-3 var vendt til 3-3. Den resterende del af kampen ville blive intens, og den mindste fejl afgørende for kampens udfald. Det skulle vise sig at blive dommeren, der indirekte afgjorde kampen for os…eller var det Lappi? Der sker simpelthen følgende: DGB har bolden på midten af banen. Kjær går ned i en glidende tackling og laver et ok stort frispark. Dommeren giver DGB fordelsreglen, hvilket sådan set er fair nok. DGB-spilleren mister dog bolden et par sekunder efter, og så slår vi kontra. Lappi stormer med frem, og inden Kjær sparker 4-3 målet ind, laver Lappi en tydelig og ulovlig screening på en DGB-spiller, så vi kommer frem til chancen. Dommeren ser det dog ikke, og så har han pludselig en håndfuld vrede DGB-spillere foran sig. Jeg kan fuldt ud forstå DGB’s irritation, især da de i en tidligere kamp også blev bortdømt i en afgørende situation.

De sidste tre minutter gik uden DGB fik skabt den afgørende chance, og så kunne dommeren fløjte kampen af. DGB-spillerne var stadig mugne, og dommeren fik naturligvis lige et par ord med på vejen. Sådan må det være.

Herfra skal der lyde et ”FREMRAGENDE KÆMPET, GUTTER!”, og så glæder jeg mig til kampen på søndag, skønt tidspunktet naturligvis ikke er genialt. Den står den på kunstgræs, så husk nu endelig korrekt fodtøj og spillebukser. Og bemærk, at dommeren kan KRÆVE blå shorts ud over eventuelle sorte knickers. Vel mødt.

Forza Rubicon!

Referat af Nicki Rasmussen

________________________________________________

Næste kamp

________________________________________________

_______________________________

Målscorere (assist)

_______________________________

Dagens spiller : Kjær med syv stemmer

Wendel fik to stemmer

_______________________________

Gult kort : Ingen

Rødt kort : Ingen

_______________________________

Tilskuere : Bæk og Rene

_______________________________