Onsdag var sidste chance, for at hive sejr nr. seks hjem denne halvsæson. Modstanderen var De Grønne Bude (DGB), som vi stiftede bekendtskab med i første kamp. Dengang vandt vi sikkert med 5-2. og Rubicon præsterede en god kamp. Vi vidste derfor på forhånd, at DGB burde være til at tale med. Omvendt havde vi med seks nederlag i de efterfølgende ti kampe, også signaleret overfor resten af holdene i puljen, at vi nok også kunne slås, hvis viljen var til stede.

Holdet – og opstilling med dertilhørende kæder – var på plads allerede mandag aften, så der var rigelig med tid til at ’spille kampen’ inde i eget hoved. Med en bænk bestående af Jonas, Boysen og Nicolaj, var det svært for mig ikke at være optimist, og jeg regnede helt sikkert med en sejr. Derfor var det ikke overvældende chokerende for mig, at vi efter 12 minutter var kommet foran 2-0. Vi var det bedst spillede hold på banen, og skønt banen var knoldet og tilsandet, formåede vi at kombinere fint frem af banen.

Midtbanen var omdrejningspunktet, og det var klassisk Rubicon hele vejen rundt….desværre også hvad afslutningerne angik. Alt for mange chancer blev misbrugt, men i onsdags kunne vi i det mindste tillade os det, da vi havde styr på kampen. Det var i hvert fald følelsem i opstartsfasen, men havde vi nu også det? For pludselig var stillingen altså blot 3-2 til os, og det var helt sikkert vores egen skyld. På samme måde som midtbanen var skyld i de mange chancer, var den også alt for ofte skyld i, at DGB pludselig kom til chancer. Undskyldningen var, at DGB spillede med hele tre midtbanespillere og dermed var i en slags overtal. Men altså, så må man rette til…og i særdeleshed løbe med hjem når modstanderen slår kontra.

Hvis bare kommunikationen fra bagerste geled og frem var bedre, ville det også hjælpe en del. Mon ikke der kommer andre Råbe-boller på suppen, når Winther kommer tilbage efter sommerpausen, og dermed skubber undertegnede væk fra angrebet og ned i bagerste kæde? Det burde som minimum give flere mål på kontoen...altså, til os :o) Og sammenholdt med Jonas, der i onsdags leverede en rigtig god og energisk indsats, ligner det et klasseangreb vi kan præstere de sidste ti kampe. Jonas scorede i øvrigt det vigtige 4-2 mål, efter undertegnede havde brændt et straffespark…og så endda med en markspiller blandt stængerne.

Situationen op til straffesparket viste sig at være den afgørende faktor, der skubbede fair play i baggrunden. Jonas jagtede en høj bold ind i feltet, og som keeperen griber kugæen, vælger han noget unødvendigt at bruge begge arme til at skubbe Jonas omkuld. Det var ikke et slag eller noget i den dur, men selv fra min position fra forsvaret, kunne jeg se at handlingen var bevidst. Dommeren – som i øvrigt var klart over middel, især når man sammenligner med de seneste mænd i sort – kvitterede med at dømme straffespark og give et gult kort til keeperen. Hans kendelse medførte brok, brok, og endnu mere brok.

Det var som om DGB aldrig helt kom sig over kendelsen, for de blev ved med at brokke sig kampen ud, og beskæmmende nok kunne man overhøre DGB-spillere udtale ”så må du save ham ned” og lignende usle udtalelser. Der var provokationer i luften, og vi begyndte også at blive lidt tirrede, men det resulterede heldigvis ikke i uheldige situationer med gule kort til følge. Desværre gik det ud over spillet, så skønt intensiteten så sandelig var røget i vejret, var det spillet der måtte lide.

Jeg kan ikke huske om vi scorede to eller tre mål mens vi var i overtal, men vi lukkede og slukkede mens den normale keeper stod og surmulede på sidelinien. Meget atypisk for os, men det er da sjovt endelig at få noget ud af en overtalssituation.

Det sætter hermed et punktum for første halvsæson, der har budt på seks sejre og seks nederlag. Der er kun DGB og os der pt. har spillet tolv kampe, så det er lidt tidligt at sige hvor vi kommer til at oversomre. Sikkert er det imidlertid, at det det bliver et sted mellem nr. fem og otte. Til gengæld er det en realitet, at vi er det mest scorende hold. Sådan! Omvendt er vi også det hold der er gået flest hold ind mod. Alt andet end ’sådan’!

Vi har præsteret nogle svært pudsige resultater indtil nu. En flot sejr over rækkens nr. to – De Røde Djævle – men også et uacceptabelt nederlag til Stocken, der før de sejrede over os, havde sølle to point efter ti kampe. Vi præsterer åbenbart som nat og dag, og nøglen til en mere succesrig anden halvdel af sæsonen, må helt sikkert være at skabe et markant højere bundniveau.

Direktionen er opmærksom på dette, og har derfor reageret på transfermarkeret. Mens de på papiret største klubber i Danmark primært handler udenlandske spillere, satser Rubicon på dansk kvalitet. Vi forventer at præsentere SK som ny fast spiller efter pausen, hvilket uden tvivl vil være en forstærkning. Men indtil da, må I alle have en rigtig god sommerferie, og lad nu endelig være med at gøre noget jeg ikke ville gøre!

Forza Rubicon!

Referat af Nicki Rasmussen

________________________________________________

FØR KAMPEN

Modstander: De Grønne Bude

Deres to sidste sæsoner har resulteret i følgende:

2006 - B-rækken

Tolv sejre, fem uafgjorte og fem nederlag. De sluttede som nr 5 med en målscore på 73-46.

2007 - B-rækken

Tolv sejre, tre uafgjorte og fem nederlag. De sluttede som nr 2 med en målscore på 63-31.

Vi har spillede mod dem i sæsonens første kamp, og der vandt vi med 5-2.

________________________________________________

_______________________________

Målscorere (assist)

_______________________________

Dagens spiller : Jonas

Med fem stemmer.

_______________________________

Gult kort : Et til målmanden fra DGB.

Rødt kort : Ingen

_______________________________

Tilskuere : Rene